NOMAD DK – MaaS i Danmark
Projektet samlede alle relevante mobilitetsaktører i Danmark og Greater Copenhagen til en række
workshops, hvor man skulle drøfte en fælles fremtidsvision, muligt samarbejde og tekniske og juridiske
forudsætninger for at udbrede MaaS i Danmark.
Projektet blev afsluttet med en konference 16. november 2022 hos Trafikstyrelsen. Deltagere kom fra stat,
region og kommuner, private aktører, kollektiv trafik, konsulenter og interesseorganisationer.
Hvor er knasterne i udvikling af delemobilitet?
Konference-dagen blev afsluttet med en workshop, hvor deltagerne identificerede knaster i udviklingen af
delemobilitet. Blandt forslagene var:
• Danmark har brug for en overordnet national mobilitetsstrategi, hvor delemobilitet indgår
• Politiske incitamenter – fx vejafgifter til biler, lokal prioritering af bilfri byer/bydele
• Understøttende lovgivning skal være på plads
• Samarbejde mellem alle aktører – både delemobilitetsaktører og eksisterende kollektiv trafik
• Adfærdsændring hos trafikanterne
• Opnåelse af kritisk masse af rejser for, at det er interessant for mobilitetsoperatører at gå ind på
området, eventuelt subsidiering af delemobilitet i yderområderne, langsigtet finansieringsmodel
• Data på området skal være standardiserede, ensartede, delbare og af høj kvalitet
I Danmark er der allerede mange års erfaring med multimodal planlægning af rejser, multimodale billetter
på tværs af trafikselskaber samt realtidsinformation.
Nu er opgaven at få alle modaliteter med fuldgyldige MaaS-apps, der lever op EU's Green Deal, hvor
omstilling til bæredygtig og intelligent mobilitet indgår.
Alle mobilitetsaktører skal publicere åbne mobilitetsdata igennem det nationale adgangspunkt. Resultatet
skulle gerne være, at det bliver nemmere at finde alternativer til egen bil og flyrejser. Det kræver, at
"nogen" tager handsken op og begynder at udstille de mange muligheder, der findes for at vælge mobilitet
efter behov og sammensætte rejseplaner på tværs af modaliteter.
Projektet blev udført af ITSDanmark og finansieret af Region Hovedstaden