Danmark Fremad
Af Søren Sørensen, Grundlægger af SFMCON ApS og Rasmus Guldborg Jensen, COWI. Begge bestyrelsesmedlemmer i ITSDanmark
Der bør være en struktureret plan for anvendelsen af intelligente transportsystemer i Danmark. Og så bør der afsættes midler til at opsamle data om transporten. Det skriver to bestyrelsesmedlemmer fra ITS Danmark i MobilityTech.
Regeringen har udarbejdet planen 'Danmark fremad - Infrastrukturplan 2035 for investeringer i transport i Danmark'. Vi har i ITS Danmark læst udspillet og må konkludere, at der er meget asfalt, skinner og beton, men umiddelbart afsættes der meget få midler (6,5 mia.) til at optimere mobiliteten med intelligente transportsystemer (ITS).
På trods af en forventet øget andel hjemmearbejde efter COVID-19, er trenden, at vores mobilitetsbehov fortsat vil stige, og flere søger fra land mod by.
Der er behov for især at anvise alternativer til bilen som universaltransportmiddel i bynære områder. Her kommer behovet for digitale multimodale rejsetjenester, hvor vi kan få et samlet overblik over, hvordan vi nemt kan skifte modalitet og undgå at ende i forsinkende og fordyrende trængsel – med andre ord MaaS (Mobility as a Service).
Det er afgørende, at vi får så meget mobilitet ud af hver investeret anlægskrone som muligt, hvorfor vi i højere grad skal søge løsninger, der gør vores eksisterende og ny infrastruktur mere effektiv.
Både nye infrastrukturanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan gøres mere intelligente og effektive via ITS.
Den intelligente vej
Den intelligente vej er på den lange bane billigere, da vi undgår markante ekstra investeringer i anlæg, fordi vi udnytter vores infrastruktur bedre.
Når vi ombygger eller udvider motorveje, er det efterhånden almindeligt at etablere et system af variable tavler i anlægsfasen, så trafikanterne kan modtage information om arbejdet på strækningen og tilpasse deres færdsel derefter – f.eks. på den igangværende udvidelse af E20 ved Odense. Hvis vi i højere grad gennemtænker sådanne systemer fra starten, kan de anvendes i det blivende projekt, og på den måde blive mere omkostningseffektivt.
Desuden skal det prioriteres at afsætte midler til den videre drift, hvilket desværre ofte ikke sker. Derfor bliver vejmyndighederne ofte nødsaget til at skulle nedtage ITS, fordi der ikke er afsat midler til at vedligeholde og løbende opgradere systemerne. Dermed medvirker løsningerne ikke til den øgede mobilitet i vores infrastruktur, som de har potentialet til.
Kollektiv trafik
Der er behov for, at vækst i trafikken i højere grad håndteres med hensigtsmæssige mobilitetsformer og omstigning fra f.eks. bil til kollektiv trafik. Oslo og Skåne har eksempelvis gennem mere end 10 år formået at håndtere en vækst i personmobilitet uden en vækst i biltrafik – så det kan lade sig gøre. I Oslo benyttes trængselsafgifter til at få mere kollektiv trafik. I Skåne er fokus på rejsemønstre mere end en kommuneafgrænset mobilitetsplanlægning (og finansiering).
Åbne mobilitetsdata for planlægning, navigation og prisinformation
Danmark skal i lighed med samtlige EU-lande senest i 2023 have et komplet sæt af åbne mobilitetsdata for alle modaliteter på plads. Disse data skal være tilgængelige gennem et nationalt adgangspunkt (NAP). Opgaven har udgangspunkt i retsakt A: tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester (EU) 2017/1926.
Det kræver investering i udbygning af det nationale adgangspunkt. Desuden har staten en opgave i at sikre, at der er profiler for statiske og dynamiske mobilitetsdata, som alle aktører skal leve op til. Hertil kræves opbygning og deling af viden og programmer til at skabe mobilitetsdata i standardformaterne.
Infrastrukturplanen inkluderer investering i den danske cykelinfrastruktur. Det er faktisk et krav i retsakt A, at der skal kunne beregnes turplaner ud fra åbne data for cykelstinet. Der skal desuden være en detaljeret karakteristik af cykelstinettet (kørebanens kvalitet, cykling i to spor, delt kørebane, på fast banet vej eller i terræn, »kun til fods«, restriktioner for vending eller adgang (f.eks. imod kørselsretningen)).
Med åbne og up-to-date dynamiske mobilitetsdata igennem NAP kan alle få hjælp til at navigere på rejsen og få anvist alternativer til at komme frem.
Eksempelvis kan man i bilen få hjælp til at stige om til kollektiv trafik når man nærmer sig en by.
Samtidig får mobilitetsplanlæggere mulighed for at se udvikling i rejsemønstre på tværs af modaliteter og iværksætte tiltag til større udbud af hensigtsmæssige modaliteter.
ITS Danmark anbefaler:
- En plan for en mere struktureret tilgang til anvendelse af ITS i Danmark. ITS doseres til stadighed via puljeprojekter og kortsigtede punktindsatser, der er styret af dagens politik på lokalt plan og uden at afsætte de nødvendige resurser til at drive de allerede etablerede systemer på en måde, der kan sikre den oprindeligt planlagte effektivitet i hele systemets levetid.
- At der afsættes midler på alle indsatsområder til at opsamle data og levere information til mobilitetsbrugere før under og efter rejsen. Kun ved et samlet overblik over den samlede mobilitetsudvikling og fordeling kan der arbejdes med optimering og især flytning af mobilitet fra bil til andre modaliteter i og tæt på byer.