I går løb ITS2019 af stablen i Ørestaden - i år med omkring 50 deltagere og 12 spændende præsentationer.
Igen i år satte ITSDanmark fokus på intelligente transportsystemer i samarbejde med TØF og IDA Trafik&Byplan. Og igen i år var dagen fuld af spændende oplæg, ITS diskussioner og netværk deltagerne imellem.
I år blev der både set tilbage på ITS og dens udvikling og kastet et blik på hvordan ITS måske ser ud i fremtiden. Årets program indeholdt desuden to parallelle sessioner med fokus på henholdsvis Parkering og MaaS.
Vi vil gerne sige tak for en god dag - nedenfor har vi samlet billeder og præsentationer fra dagen.
Formand Svend Tøfting bød velkommen og gav et 15-årigt tilbageblik på hans arbejde i ITSDanmark, hvor der er sket meget på området siden dengang. "Nu håber jeg bare at man inden for få år kan få sat midler af til etablering af et fælles digitalt vejkort i Danmark", sagde han.
Steffen Rasmussen fra Københavns Kommune og Lars Rosenberg Randleff fra Hermes Traffic Intelligence fortalte hvad kongressen har ført med sig - set fra henholdsvis kongres-vært og kongres-modtagers perspektiv.
Denne session havde fokus på parkering og nye teknologiske muligheder inden for parkeringsområdet.