ITSDanmark Nyhedsbrev 18. marts 2022

Nyt fra formanden

Nu kan vi igen mødes, som vi plejer. Det betyder, at vi igen holder ITSDanmark Årsmøde i foråret efterfulgt af foreningens generalforsamling. Se mere under KonferenceNyt.

Årsmødets tema er: Bedre mobilitet med ITS
 
Alle aktører i det danske mobilitetsøkosystem er velkomne og deltagelse i årsmødet er gratis. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 21. april 2022.

Generalforsamlingen er for medlemmerne af ITSDanmark. Er din organisation endnu ikke medlem af ITSDanmark, kan det stadig nås, så I også kan få indflydelse på virket i foreningen.
Bliv medlem af ITSDanmark
Vi har fået ny transportminister. Velkommen til Trine Bramsen og tak for indsatsen til Benny Engelbrecht. Vi glæder os til samarbejdet med den nye transportminister.

ITSDanmark webinarer er kommet godt i gang. Marts webinaret var et forsøg på at blive inspireret fra udlandet. Oplæg fra Holland og Norge og engelsk som sprog åbnede for international deltagelse. Vi diskuterer blandt ITS søsterorganisationerne om at starte en serie af webinarer i Nordic+ regi. Har du temaer, der især har en nordisk vinkel på ITS, samvirke, deling af ITS viden, standarder etc., er her muligheden for at nå aktører både i nordiske og internationale ITS kredse. Kontakt mig gerne med ideer til oplæg i Nordic+ regi.
Nordic+ møde i Helsinki med søster ITS brancheforeninger fra Norge, Sverige, Estland og Finland.
Se mere om takeaways fra de første to webinarer og book allerede nu den 7. april 2022 kl. 15.00-16.00 for næste webinar. Programmet er næsten klar.

Projektvirket i ITSDanmark regi er i gang. Se mere under projekter og overvej om din organisation har ideer til ITS projekter, der kan fremmes indenfor nogle af de støtteprogrammer, der findes - eller finansieret af kommunale, regionale eller statslige initiativer.

God fornøjelse med at læse resten af nyhedsbrevet. Vi udkommer mindst en gang om måneden. 

Kaffe?

Er du interesseret i at lære ITSDanmark nærmere at kende? Jeg er klar til en kop kaffe.
Book et kaffemøde
Hav en fantastisk ITS dag! 
Søren

KonferenceNyt

ITSDanmark Årsmøde 2022

21. april 2022 kl. 10.00-14.00

Aarhus Kommune, Teknik og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7, RoofTop
8220 Brabrand

Glæd dig til igen at mødes med ITSDanmark netværket og andre ITS interesserede live. Vi starter kl. 10.00, men åbner dørene kl. 09.30 for registrering, kaffe og netværk. Start kl. 10.00 gør det muligt at komme til konferencen bl.a. med tog fra hele landet.

Find en rejseplan her: www.rejseplanen.dk

Vi arbejder på at få låst de sidste oplæg, men her er en appetizer:

Plenum:
  • Strategiplan 2035 eksekvering v/Vejdirektoratet
  • Planer for åbne data i NAP for EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester v/Trafikstyrelsen
  • Grøn Mobilitet - hvor kan ITS gøre en forskel v/Aalborg Universitet
Breakout sessioner: 
  • Session 1: Åbne mobilitetsdata og mobilitet som en service
  • Session 2: Vejrelateret ITS 
Reserver allerede nu tidspunktet i din kalender. Der er meget at blive opdateret på. Vi sender program snarest.

Book din plads her - det koster kun din tid + transport at blive opdateret på ITS. 
Tilmelding ITSDanmark Årsmøde 2022

ITS European Conference Toulouse
Dato: 30. maj til 1. juni 2022

Nordic+ samarbejdet arbejder på at skabe et event i forbindelse med ITS Toulouse. Vi har også indsendt et forslag til en special session omkring ITS vidensdeling i Norden.

Lad os vide om du er interesseret i at deltage.
Tilmeld dig interesselisten for ITS Toulouse

ITS World Congress i Los Angeles
Dato: 18. til 22. september 2022

Efter at vi har været isoleret fra rejser til USA, er ITS World Congress i LA en oplagt mulighed til at genoptage dialog med kendte kontakter og skabe nye. 

Der arbejdes på en fælles Nordic+ stand som i Hamborg. Standens størrelse er naturligvis afhængig af interessen fra medlemmerne i at stille op.
 
ITSDanmark vil se på muligheder for eksportstøtte tilsvarende Hamborg. Det kræver blot, at vi har en række organisationer, der er med på at slå et slag for Dansk ITS på verdensplan.

Kontakt Sekretariatet for mere information og meld dig på interesselisten.
Tilmeld dig interesselisten for ITS LA

Trafikdage 2022 - Call for Papers!

Savner du en faglig diskussion, hvor der er plads til sparring, læring og vidensdeling? Har du lige haft - eller er du midt i et spændende projekt, som du godt kunne tænke dig at dele med kolleger, praktikere og beslutningstagere? Og vil du gerne modtage værdifuld faglig feedback på dit arbejde? Så tøv ikke! 

Send dit forslag til Trafikdage 2022 og vær med til at sætte de aktuelle udfordringer som vores branche står over for på agendaen.
Download Call for Papers her
Læs mere her

Kalender

Fremtidens Transport 2022
Dato: 21. marts 2022 

ITSDanmark er medarrangør - ses vi?
Læs mere her
Sekretariatet modtager gerne et praj om konferencer med ITS relevans som med fordel kan deles på vores hjemmeside og her - send en mail til Charlotte på mail@itsdanmark.dk
ITSDanmark kalender

ProjektNyt

NOMAD, et Nordic Innovation og Region Hovedstaden finansieret MaaS projekt

Aktørerne i NOMAD samarbejdet mødtes 11. marts i Helsinki for at revidere planerne for programmet især grundet behov for skift af MaaS aktører.
Læs mere om NOMAD her

Horizon call 22

Projektansøgning omkring living lab for delemobilitet og MaaS udenfor bycentre i samarbejde med Region Hovedstaden.

Arbejdstitlen er: Fill in mobility voids with shared mobility services.

Som illustreret I tidsplanen er vi i gang med at finde konsortiepartnere. Dels skal vi have fundet minimum to andre regioner i Europa, dels skal vi have fundet lokale partnere og aktører til programmet blandt kommuner og især private mobilitetsudbydere.

Ideen med det program vi søger er at se på, hvordan delemobilitetstjenester kan bidrage til bedre mobilitet også uden for bykerner, og især hvor der er langt til kollektiv transport eller kun lavfrekvent kollektiv transport.

Interesserede kan få mere information om programmet hos Søren Sørensen.

Nye projekter

Der er hele tiden nye projektpuljer på vej. Sekretariatet har antennerne ude for at finde finansieringsmuligheder fra forskning i ITS til nye mobilitetsstrategier og pilotforsøg, hvor ITS medvirker til bedre og mere bæredygtig mobilitet.

Har din organisation en ide til et projekt, hvor ITS kan medvirke til bedre mobilitet, så kontakt endelig Søren Sørensen.

Vidensdeling

ITS Webinar

Der er fuld tryk på ITSDanmarks webinar serie:

3. februar 2022:
Oplæg 1: ATK standere og deres effekt v/Vejdirektoratet
Takeaway: ATK standere virker fartdæmpende, hvor de er, dog er effekten kun lokal.
Oplæg 2: Samkørsel i Region Hovedstaden v/Region Hovedstaden
Takeaway: Overraskende mange tiltag i regionen. Desværre røg lyden fra oplægsholder. Vi arbejder på at få genoptaget sessionen og få den på hjemmesiden.

3. marts 2022:
Åbne data og open source - MaaS is not a local game
Oplæg 1: Enturs tilgang til brug af åbne data og Open Source
Takeaway: I stedet for at købe turnkey systemleverancer til et nationalt rejseplanlægnings- og billetsystem, udvikler Entur selv systemet baseret på open source komponenter. Entur har selv udviklet et nationalt stopregister og frigivet det som open source. Entur er også primus motor i etablering af en Nordisk NeTEx og SIRI profil.
Oplæg 2: MaaS is not a local game - Introducing the TOMP-API. A Dutch perspective by Edwin van den Belt, TOMP working group
Takeaway: TOMP-API er et standard interface mellem mobilitetsleverandører og MaaS agenter. Igennem TOMP-API skabes en ensartet udveksling af data for planlægning, booking og betaling for mobilitetsservices både for den kollektive trafik og private delemobilitetsleverandører.
 
Næste webinar i serien er den 7. april kl. 15.00-16.00. Reserver allerede nu tiden i din kalender og hold øje med indbakken for næste spændende ITS indspark.
Se eller gense tidligere ITS Webinarer her

ITS Fagligt Netværk 

Medlemmer af ITSDanmark kan deltage i vores faglige netværk. Næste møde er i april og værten er et af medlemmerne af ITSDanmark - endnu en god grund til at være medlem af ITSDanmark.
Website
Email
ITSDanmark
Lautrupvang 2
2750 Ballerup
www.itsdanmark.dk

Følg os på LinkedIn